Klokken 11 tog jeg min medicin, som inkluderer:
(1) D-vitamin fordi jeg på ca. 12 og man ligge i over 200-400, hvilket er bedst for kroppen. Så jeg har fået besked på: D VITAMIN, UNGE Da-MÆ. SOLLYS, UNGE Da-MÆ. SPIS SUNDT OG VARIERET, UNGE Da-MÆ. Så det gør jeg. Jeg forsøger virkelig.
(2) Angst medicin. Giver ikke den ønskede effekt. Bliver outsourcet i den følgende måned.
(3) P-pille. Virker optimalt. Smerterne ved menstruation er næsten væk. Herlig. Vi beholder den tak.
(4) Det er miinnnn...... depressionsmedicin. Virker super godt. Især når jeg husker at tage den. Hver dag. Har faktisk formået at at tage dem hverdag siden sidste summer (Der havde jeg så også GLEMT dem i en hel måned. Jeg er ikke stolt.) Skal måske skiftes ud på grund af bivirkninger... Mine ben er til fest 24 timer i døgnet. De står aldrig stille. Det er et kæmpe problem. Jeg er begyndte at folde min kugledyne og lægge den han over mine fødder. Så holder de sig mere i ro. Men vi kan godt lide depressionsmedicinen - og selvom jeg ikke kan lugte noget, og jeg sveder som en krokodille. Det er altså super klamt, det er det.
(5) Og nummer 5 er "my pressssiiiihoiusssssssss" min Zolpidem sovemedicin. (Jeg vil starte med at påpege, at den faktisk gør et rigtig godt stykke arbejde de fleste nætter, men ikke altid...) Oh yeah. Der går mange rygter om this bad boy! Og om nogle møbler der flytter sig, eller høns omkring et lejrbål i min seng. Jeg har sågar set en dinosaur gå forbi mit vindue! Åh ja, og min telefon gror hår ja. Jeg har også lavet en talebesked til min ven og anklagede ham for ikke at bekymre sig for de individuelle masker i mit hækletøj. Det er også for groft! (Sorry, Hjalle)
Konklusionen må være, at ehhhh. Sovepillen virker ikke altid som den skal. Tydeligvis. Og det er ikke kun hos mig. Min veninde Lulu og jeg kalder fænomenet "at være Zolpidem-skæv"
Nogle gange kan man bare lægge sig til at sove. Fint Fino. Intet problem. Andre gange gør den det modsatte. Så gør den en frisk. Som havde man drukket en hel masse koffein. Og så i stedet for at blive irriteret over, at man ikke kan sove (for det opfatter man overhovedet ikke) så går man i gang med noget.
Her er nogle gode eksempler:
- Sortere ting fx. krydderier i orden efter hvor meget de dufter af regnbuen.
- Smide væk: Fx: Tøj eller i dag smed jeg 150 venner af facebook. UD med dig Ud med dig og dig og dig og dig og ah shit.... Nå må jeg hellere genansøge dem...
- Fotografere mine tatoveringer med spotlights og vinkler...
Og der ender med at gå flere timer, før man opdager, at man ikke sover. For klokken er T-3 timer til at du skal op! Hele din ellers så normalt forfærdelige nattesøvn er væk. Og du er skæv. Du er HELT BLÆST VÆK.
Da jeg kiggede mig selv i spejlet sidst havde jeg fire øjne. Ikke sådan fordrejet på nogle måder. Jeg havde bare fire øjne, og jeg godtog det som var det normalt.
Det er som at få et skud med energi, som tager alt, hvad der hedder følelser med sig. Jeg er bare.... tilpas.
Ja og nu begynder solen at stå op. Fantastisk. Fuglefløjt.
De første par gange var det meget sjovt. At få et trip ud af sin sovemedicin. (Med en heftig trekant på pakken FYI!) Men der er også en bagside af medaljen. Når jeg så lægger mig til at sove, så får jeg de samme psykosetræk, som jeg har haft tidligere.
Jeg får stemmer der snakker i baggrunden. De siger ikke noget til mig. De snakker med hinanden, som mennesker på en restaurant eller hvis du har fjernsynet kørerne i baggrunden. De er der bare. Deres samtale har ikke noget med mig at gøre. Jeg kan zone ind og høre dem, men for det meste lader jeg bare være og lader støj være støj.
Det værste er, når skrigene kommer tilbage. Jeg kan mærke dem fysisk i mig selv. Jeg har snakket med en læge om, at det måske er mit eget ønske om at skrige højt, der transformerer sig til psykose. Min tvilling er stille. Hun siger ikke noget. Men jeg tror, at det måske er fordi, hun er gået ind i mig på en måde. For jeg kan mærke hendes tilstedeværelse, men ikke hendes ord. Måske er hun bare til stede i min vrede.
Så ja, jeg både elsker og hader Zolpidem. Det føles lidt som et trip, som min læge har ordineret. Dette er ikke håndkøbsmedicin. Den har det gyldne stempel. Men med et hvert trip føler psykosen. Og jeg ligger og kæmper for at sove, hvilket er... umuligt.
Men nu vil jeg forsøge. Dette indlæg er skrevet mens jeg var hella skæv og knap kunne se skærmen, så stavefejl vil jeg lade stå, som var det et kunstværk!
Klokken er 04:40
Adios dinos!
