Din eneste forpligtigelse

Kære dig. Her er nogle gyldne ord, som jeg håber, du vil tage med dig. Din eneste forpligtigelse er overfor dig selv. Altid.

Den eneste, du er forpligtiget til at elske er dig selv.

Nogle gange kan det være svært at sætte sig selv først, men det er en af grundene til, at det er så vigtigt. Du er virkelig nødt til at sætte dig selv op på en piedestal og sætte en stor krone på dit hoved. Vi er nemlig så vant til at sætte andre på piedestaler og give dem magt over os, at det gør os syge. Det gør, at vi mister kærligheden til os selv – for andre mennesker sårer os.

Nogle af de mennesker, som vi sætter over os selv kan være venner, familie og kendte, som vi (måske ubevidst) lytter mere til, end vi lytter til os selv. Forstå mig ret – det er vigtigt at få andres hjælp og nogle gange også meninger og holdninger – det kan vi vokse af som mennesker. Men hvis nogen siger noget om f.eks. din vægt, dit udseende, dit tøj, din væremåde, dit liv eller hvad du burde gøre, og du sætter deres mening over din egen, så gør du din egen piedestal mindre end deres.

Og det går ikke.

Et svar dertil kan være: ”Tak (Eller nej tak) for din mening, men jeg synes, at pink hår er fucking nice. Jeg vil ikke fjerne det. Hav en god dag” eller ”Jeg hører, hvad du siger, men i dag har jeg faktisk behov for/lyst til en kortærmet trøje. Og jeg sidder på den højeste piedestal – det siger T-rex nemlig.” og så rynker de deres øjenbryn eller bliver sure, for de er nemlig vant til, at du sætter dem højest. Men det er slut nu. Kære du er nemlig øverst. Get used to it.

Men du skal også vide, at der kan være koldt på toppen. Folk kan ofte forveksle det at sige fra og have selvkærlighed/prioritere sig selv for arrogance. Især når kvinder gør det – men det er en helt anden snak til et andet indlæg.

Men vid også, at du er i stand til at holde dig selv varm. I realiteten behøver du ikke andre end dig selv, hvis de personer ikke anerkender, that you are the love of your own life. Når man begynder at elske sig selv, så spotter man hurtigt, hvem der er giftige i sit liv. Og jeg siger ikke, at man skal smide dem ud af sit liv, for så ender man måske med at stå helt alene. Det, jeg siger, er, så længe du ved, hvem der har tendens til at være giftige, så kan du opfatte og placere deres ord anderledes. Du behøver ikke tage dem til dig.

Den eneste, du er forpligtiget til at lyttet til, er dig selv. Og det er et magisk øjeblik, når det går op for dig. Det er en enorm lettelse. Men det bliver også en byrde. For nu har nu lært en egenskab, som de fleste andre mennesker aldrig lærer. Du er nu på vej til et sted, hvor du ender med at blive gladere og mere tilpas, men det er ikke en lige vej. Det er en kæmpe labyrint, som vil forsøge at snyde dig og lokke dig ned fra din piedestal.

Og når du vil bliver kaldt for arrogant, opblæst eller egoistisk, er det bedste, du kan gøre at opfatte det som et kompliment. Du rykker ved noget i folk. Noget som de aldrig har oplevet før. Og i bund og grund er de jaloux. De vil også sidde øverst på deres egen piedestal, men de er for forpligtiget af andre mennesker til at kunne klatre derop. Hvis du har overskud, kan du hjælpe dem. Men vid også, at nogle mennesker ikke vil hjælpes. Og det er ikke dit ansvar.

Så nu vil du til at elske dig selv, hvordan gør du så det?

Det første, du skal gøre, er at lære at sige nej. Og det er sygt hårdt. Og folk kommer ikke til at forstå. Men du er nødt til at skabe grænser for at holde ukrudt ude af din have. Ukrudt er al ubehag, du kæmper med inde i dig selv: Tidspres, energiunderskud, selvhad og/eller selvskade.

Her er nogle eksempler på ting, som man kan sige nej til:

-       Nej, jeg har faktisk ikke tid/lyst til at ses, selvom det vil være sygt hyggeligt.

-       Nej, jeg har ikke lyst til alkohol.

-       Nej, jeg synes ikke, at jeg skal skifte min trøje, den er enormt god til mig.

-       Nej, jeg har ikke lyst til at spise den mad.

-       Nej, jeg er faktisk sulten, så jeg har lyst til at spise den mad.

-       Nej, jeg har ikke lavet lektier. Jeg har plejet mig selv i stedet.

-       Nej, du skal ikke tale sådan til mig.

-       Nej, du skal ikke røre mig.

-       Nej, du skal respektere mig.

-       Nej, du skal ikke sætte mig på en piedestal. Min eneste forpligtigelse er overfor mig selv.

-       Nej, jeg synes ikke det er rart, at du ringer til mig uden at spørge, om jeg har tid først.

-       Nej, i dag har jeg kun tid til at snakke i 30 minutter.

-       Nej, jeg har det ikke godt.

-       Nej, jeg skal ikke træne i dag.

-       Nej, det kan jeg ikke gøre for dig.

-       Nej, det har jeg ikke lyst til.

-       Nej, verden er ikke altid et godt sted at være, men nøj hvor vi arbejder på det!

… og til sidst:

-       Nej, for jeg elsker mig selv.

Vi er blevet alt for hurtige til at sige ja – også når vi ikke har lyst. Og det fylder vores have med ukrudt. Men når vi så får luget ud, hvordan fylder vi så haven med dragende blomster? Hvad er det, vi skal sige ja til?

Her er nogle eksempler på ting, som man kan sige ja til:

(Hvis man har lyst!)

-       Ja, hvor er det dejligt, at du skriver. Jeg vil super gerne lave noget sammen!

-       Ja, du har ret, lad os diskutere emnet.

-       Ja, lad mig lige vende tilbage til dig.

-       Ja, den her pizza er fucking lækker.

-       Ja, det er virkelig rart, når du rør mig sådan.

-       Ja, jeg tager lige et varmt bad og plejer mig selv.

-       Ja, jeg vil sygt gerne løfte nogle vægte med dig.

-       Yeeees Gurl, den her T-shirt ser fantastisk ud på mig.

-       Ja, jeg er ved at eksperimentere med makeup.

-       Ja, jeg satte mig ned og læste denne bog.

-       Ja, jeg har lavet mad til mig selv i dag.

-       Ja, jeg prioriterede mine 7-10 timers søvn i denne uge.

-       Ja, det føles fantastisk at pleje mig selv.

-       Ja, jeg har totalt brug for den der nipsting. Den fylder mig med kærlighed.

-       Ja, fortæl mig noget, som jeg ikke ved om dig.

-       Ja, vand er virkelig godt for mig.

-       Ja, nu skal jeg vise dig, hvordan jeg dyrker yoga.

-       Ja, jeg har en bestemt vejrtrækningsrutine. Vil du se?

-       Ja, lad os gå en tur. Jeg vil høre alt om dine nye bumser.

… og til sidst:

-       Ja, for jeg elsker mig selv.

Det er vigtigt, at du sætter dine grænser overfor folk både familie, venner, bekendte og fremmede. Men før du kan gøre det, så skal du finde ud af, hvor dine grænser egentlig er.

Hvordan må folk:

-       Tale til dig.

-       Tale om dig.

-       Røre dig.

-       Se på dig.

-       Kommentere på dig.

-       Manipulere med dig.

Der er kun én til at sætte dine grænser, og det er selvfølgelig dig selv. Og det kan godt tage lang tid. Så tag endelig al den tid, du skal bruge. Du har et helt liv til at afprøve og sætte grænser. At du sætter en grænse i dag, betyder ikke, at den grænse er det samme sted om ti år. Da jeg var teenager, havde jeg ikke forstået, at jeg havde ret til at sætte grænser for mig selv. Jeg troede, at jeg skulle følge ”samfundets grænser”, men samfundet har ikke nogen grænser. Samfundet har kun friheder, og dem vil du ikke lade overtage din krop. Ingen har nogen frihed over din krop. Alle skal følge dine regler og dine grænser angående din krop.

Da jeg gik i folkeskole havde vi et stykke rødt pap klisteret til tavlen. Der stod:

”Du skal behandle andre, som du selv vil behandles.”

Det er noget kæmpe bullshit. Jeg har sagt det før, og jeg vil sige det igen til verdens ende. Du skal behandle andre, som de vil behandles. LIDT HØJERE TIL DEM NEDE BAGI.

Du skal behandle andre, som de vil behandles.

Når denne regel bliver overholdt gensidigt, så bliver alles behov og grænser taget højde for. Et eksempel på dette er, at jeg er religiøs, men føler ikke behov for at råbe: ”Kristus elsker dig”, hver gang jeg ser dig. Jeg respekterer, at det ikke er alle, der er religiøse. Ligesom du respekterer, at jeg ikke kan lide de der nasty grønne tang strimler. Du smadrer dem ikke ind i min mund, når jeg åbner den for at tale.

Det er basal logik, men alligevel er det ikke alle i vores samfund, der kan aflæse hinandens grænser, og derfor bliver vi nødt til at sige dem højt nogle gange.

”Fuck nu af med din ’Kristus mig her og Kristus mig der’. Tak!”

”Fuck nu af med dit tangsnot. Tak”

(Word accepterede ’tangsnot’ som et ord!)

Bare for at give nogle eksempler…

Så hvorfor handler det her om at elske sig selv? Fordi kundskaben at kunne sætte grænser er god selvpleje og selvkærlighed. At sætte grænser betyder, at du ikke giver folk magten til at såre dig og lade dig tro, at du er for nærtagende og arrogant. Næh nej, når du har en klar grænse, så kan du afvise folk tilbage til deres side af grænsen og lukke døren i hovedet på dem. Og gør det. Luk folk ude, hvis du skaber nye sår på din sjæl. Giv folk timeout, hvis de ikke tillader dig at hele de sår, der er på din sjæl.

Luk skraldeposen og bær den ud. Den hører ikke til i din smukke have…

Når du fjerner skraldet, kan du se dine skønne blomster, som i dette tilfælde er et symbol på din værdi, kompetencer, emotionelle- og intellektuelle intelligens, mod og styrke. (Og her er du velkommen til at sætte en masse positive ord ind. Smid dem ind alle sammen. Alle dine evner og kundskaber. List alt, du kan. Navngiv dine blomster!)

Så nu hvor ukrudtet er ude, så er det tid til at pleje dine blomster. Både de, som stråler og de, som trænger til en kærlig hånd. Og hvordan man gør det, er et emne til en anden gang.

Tak fordi du læste med!