Dette er sandheden set fra mine øjne, og dette er, hvad dine kommentarer gør ved mig!
Hos min kæreste er de 4 lejere, som hver har et værelse. Derudover deler de toilet, bad og køkken.
2 af min kærestes naboer har jeg aldrig set eller haft noget problem med. Den sidste nabo er derimod en helt anden sag. Kort fortalt stinker der altid af bræk ud af hans værelse (som ligger lige ved siden af min kærestes), hans mug-befængte tallerkener står altid i køkkenet i flere uger, der ligger cigaretskoder OVER ALT, og han bruger toilettet til at slukke dem på og skylle ud i. Denne mand har været meget fuld alle de gange, jeg er stødt ind i ham, og han råber og er altid voldsomt ubehagelig.
Jeg har prøvet at holde mig væk og lade være med at gå ud i gangen, når jeg kan høre, at han er i nærheden. Men i dag overfusede han os, og jeg havde intet sted at flygte hen.
Min kæreste og jeg stod i køkkenet og lavede mad, da han kommer hjem. Man kan høre ham, inden han er trådt ind af døren. Han går forbi 'vores' værelse, hvor døren står på klem. Han stopper op og kigger tydeligvis ind. Ellices værelse roder i dag, for vi er ved at vaske alle sengetøj og lagner. Jeg har taget opvasken og båret det rene service ind, så det er klar til at blive sat på plads.
Naboen råber tydeligt: "Ah, Mongol! Det her orker jeg simpelthen ikke." og så fortsætter han til sit eget værelse, som er overfor køkkenet. Både min kæreste og jeg er stille. Vi venter på, at han skal låse sig ind på sit værelse.
Det gør han så, imens han bander grimme ting af os.
Vi ser på hinanden og ånder lettet op.
Et minut efter kommer naboen ud igen. Han kigger kort ind på os, men går så direkte på toilet. Igen er vi stille. Energien omkring ham er simpelthen så ubehagelig, at jeg faktisk bliver en smule skræmt allerede her.
Da naboen kommer ud fra toilettet, går han forbi os men vender om og træder ind, så han spærrer dørenåbningen til køkkenet. Og så begynder han at overfuse os.
Han har hævet stemme, så han næsten råber. Han siger, at Ellice skal tage sig 'fucking sammen' og om 'køkkenet nu skal flyde de næste to uger, fordi vi laver mad', selvom det er hans opvask, der står i et kæmpe bjerg i hjørnet. Han bruger en masse grimme ord, som jeg ikke vil gentage.
Jeg skal til at sige, at det ville være dejligt, hvis han ville hidse sig ned og sænke stemmen, men han træder frem imod os og fremtoner sig truende. Og pludselig tør jeg ikke sige noget, for jeg kan mærke, at sandsynligheden for, at han bliver fysisk, hvis jeg siger noget, ligger omkring de 90%. Ellice har tidligere fortalt mig, at han bliver voldelig, så jeg træder tilbage og bliver mundlam.
Al den vrede, jeg havde over hans kommentarer, bliver til angst. Jeg bliver bange for ham. Det er ikke kun, fordi han taler grimt. Jeg er bange for, at han skal slå mig eller Ellice. Der er to gryder med kogende vand på komfuret ved siden af os, og jeg bliver bange for, at han skal skubbe en af os, så vi får det kogende vand ned over os.
Alt ved ham skræmmer mig. Hans fuldskab. Hans råben. Hans opførsel. Og.... at han ramte mig så dybt. Han var og havde alle de karaktertræk, som jeg ikke kan lide ved mennesker: Voldsomhed, selvvisk, ubetænksomhed, arrighed og ikke mindst; direkte aggression til et punkt, hvor jeg ikke ved, om jeg kan forsvare mig overfor ham.
Ellice afværgede ham, og naboen gik indtil sig selv.
Men jeg sidder tilbage nu frygtsom og uden appetit.
Den dejlige og afslappede dag, vi har haft, er væk, og mine stressniveauer er ekstremt høje.
Nu vil vi gå en tur, og genfinde det gode humør!
For helt ærligt
- Hvem tror du, du er?
Undskyld dig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar