Palermo den 19. november 2016

Det her er endnu en af de historier, som jeg har svært ved at fortælle, men jeg synes, den er vigtig. Den handler om en bytur, da jeg var i Palermo i efteråret 2016, hvor jeg blev forgiftet i mine drinks, som kom direkte fra en bartender.

Jeg var ude med to danske aupairs, som vi havde gjort mange gange før; 2-3 drinks – i byen og danse. Ud fra de billeder, jeg tog den aften, kan jeg se, at vi mødtes omkring 21.30, og jeg var hjemme igen 01.00. Kirken, jeg boede ovenpå, lå 600 meter fra centrum, hvor vi mødtes. Det var en tur, jeg havde gået mange gange.

Denne aften satte vi os på en bar, vi ikke havde prøvet før. I alt fik jeg tre drinks i løbet af de næste par timer. Da jeg rejste mig for at gå videre, kunne jeg mærke, at jeg havde det dårligt.

På det her tidspunkt tænkte jeg, at det var, fordi alkoholen ramte hårdt, selvom jeg følte mig ualmindeligt fuld. For så vidt jeg ved, var det kun bartenderen, der havde rørt vores drinks.

Vi tager videre på et diskotek få hundrede meter ved siden af, men så snart vi er kommet ind, bliver jeg træt. De to piger får sat mig i en sofa, hvor jeg sidder alene, mens de danser.

Mens jeg sidder i sofaen oplever jeg, at jeg er vågen, men min krop sover. Jeg har ingen ide om, hvor længe jeg sidder der. Min øjne er åbne, og jeg kan se en gruppe italienske drenge, som sidder og griner af mig. De tager billeder af mig, men jeg kan ikke flytte mig væk. Jeg havde ikke nogen fornemmelse af tid og folk omkring mig.

Omkring midnat ledte de to piger, jeg var sammen med, mig ud på gaden. De siger: ”Christina, du skal bare gå lige ud for at komme hjem. Af sted med dig”. De efterlader mig og går ind på diskoteket igen. Jeg husker at stå foran diskoteket og være på vej hjem. Det næste, jeg husker, er, at jeg står i elevatoren i kirken. Jeg har ingen erindring om at have gået hjem.

Jeg havde sendt min ven en besked klokken 00.12, da jeg gik fra diskoteket. Den næste besked, jeg sendte, var klokken 00.46, hvor der står, at jeg lige er kommet hjem. Jeg kan regne ud, at det har taget mig 30 minutter at gå 600 meter, men hvordan ved jeg simpelthen ikke.

Da jeg kommer ind af døren derhjemme skal jeg kaste op, så jeg løber af sted. Den næste time ligger jeg og kaster op. Og når jeg ikke kaster op, sidder jeg på gulvet fuldstændig afkræftet. Jeg husker, at jeg var ked af det. Umådeligt ked af det. Følelsen af ikke at have kontrol over min krop men at være vågen samtidig er noget af det mest skræmmende, jeg har oplevet. Men lige så skræmmende er perioderne, hvorfra jeg intet husker. Jeg har været så udsat, mens jeg gik hjem. Jeg har været tydeligt langsom og svækket. Jeg kan ikke tro, at jeg blev efterladt til at gå alene hjem. Det er et ufatteligt held, at jeg kom helskindet hjem.

I dagene efter tænkte jeg meget på denne aften. Med hjælp fra billeder og beskeder fra den 19. november prøvede jeg at stykke aftenen sammen med, de brudstykker jeg kunne huske. Hvordan kunne jeg få det så skidt?

Men puslespillet gik ikke op i mit hoved. Jeg havde spist aftensmad med familien, så jeg havde massere af mad i maven. Jeg havde drukket tre drinks, som jeg plejede. Jeg havde ikke drukket fra glas, der ikke var mine, og jeg havde ikke efterladt mine drinks uden opsyn.

Alligevel havde jeg mistet bevidsthed flere gange på en aften. Jeg havde mistet kontrollen over min egen krop. Jeg havde været syg og svag i flere dage efterfølgende.

Jeg er sikker på, at min krop ikke har reageret sådan udelukkende på grund af alkoholen. Jeg er bange for, at det var bartenderen, som har blandet noget i mine drinks. Vi sad ved et bord, så vi så ikke drinksene blive lavet. Jeg gik ud fra, at jeg kunne stole på, at drinksene var rene, når de kom direkte fra bartenderen.

Jeg skriver det her oplæg for at fortælle historien og i håb om, at nogen kan lære af mine erfaringer!

Det eneste, jeg kan sige, som kan hjælpe er: vær opmærksom!

Vær opmærksom på dine drinks! Vær opmærksom på dine venner og veninder! Efterlad ikke dine venner og veninder – især hvis de ikke er sig selv. Pas på hinanden derude!

Se jeres drinks blive lavet eller køb øl, der bliver åbnet ved bordet. Drik ikke fra andres drinks og efterlad ikke jeres drinks ude af syne.

Billedet her er taget i elevatoren, da jeg var på vej i byen denne aften.